Forside
Profil
Repetoire
Priser
Gode Råd
Lyt til min musik
Links
Gæstebog
Kontakt
e-mail me

Momsloven


 

D.11.7 Kunstnerisk virksomhed § 13, stk. 1, nr. 7

Fritaget for moms er vederlag opnået for forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed.

Fritagelsen gælder ikke for salg af kunstgenstande.

Kunstneres salg af egne kunstgenstande er reguleret i momslovens § 30, stk. 3, se G.5.

I SKM2004.136.LSR fandt Landsskatteretten, at en selvstændigt udøvende kunstners aktiviteter med lysskulpturer / lyssætninger skulle anses som levering af kunstneriske ydelser, der er fritaget efter § 13, stk. 1, nr. 7.

I modsætning til afgiftsfriheden for kulturelle aktiviteter mv., jf. § 13, stk. 1, nr. 6, der omhandler momsfritagelse for arrangører mv., omhandler § 13, stk. 1. nr. 7, momsfritagelse for de udøvende kunstnere.

Fritagelsen gælder både honorarer for skriftligt arbejde og honorarer for foredragsvirksomhed.

Hvis musikere engageres til en koncert, vil musikerne være momsfritaget for deres honorar, mens arrangøren af koncerten skal betale moms af entréindtægterne.

En musiker er momspligtig af entreindtægterne, såfremt musikeren selv står som arrangør.

Det fremgår af dommen i sag C-109/02, Kommissionen mod Tyskland, at solisters og musikensemblers ydelser er sammenlignelige og skal momsmæssigt behandles ens. Antallet af personer, der befinder sig på scenen har ingen betydning for den momsmæssige behandling.

Litterære oversættelser er kunstnerisk virksomhed.

Derimod anses oversættelse af teknisk og kommercielt materiale for almindelig momspligtig translatørvirksomhed.